Du kan høre salmemelodierne på www.dendanskesalmebogonline.dk
Langfredagsgudstjeneste
i HORNSLET KIRKE
LITURG:
Sognepræst Lene Hauge
MEDVIRKENDE:
Menigheden
Solist Jesper Brun-Jensen
Kirkens kor
Organist Thomas Lennert
Præludium –
organist Thomas Lennert
Præludium nr.
2 i d-mol fra 'Acht kleine Praeludien und Fugen' af J.S. Bach
Bøn - præst og
menighed Det
lille litani DDS nr. 432: Herre Gud Fader i Himlen!
(Siges som
vekselbøn mellem Præst (P) og menighed (M))
Tekst: Oldkirkelig
græsk. Latin.
Martin Luther 1529. Dansk 1533. Hans Bagger
1688. Thomas Laub 1922.
P: Herre Gud
Fader i Himlen!
M: Forbarm dig
over os!
P: Herre Jesus,
vor frelsermand!
M: Forbarm dig
over os!
P: Herre
Helligånd, vort lys og vor trøst!
M: Forbarm dig
over os!
P: Vi har
syndet med vore forfædre!
M: Vi har
forskyldt din vredes domme!
P: O Herre,
handl ikke med os efter vore synder
M: Og betal os ikke
efter vore misgerninger!
P: O Herre, hør
vor bøn!
M: Og lad vor
røst komme til dig!
Trosbekendelsen - siges
Fællessalme -
193 O hoved, højt forhånet
Mel.: Befal du
dine veje
Tekst: Arnulf
af Louvain før 1250. Paul Gerhardt 1656.
Frederik Rostgaard 1738.
1
O hoved, højt
forhånet
med blodig sår
og ve!
O hoved,
tornekronet
til smerte,
spot og spe!
O hoved, som
har været
tilbedet
idelig,
men nu så højt
vanæret,
vær hilset
hjertelig!
2
Hvem voldte al
din plage,
din sjæl den
mørke nat?
Hvem voldte dig
den klage:
Min Gud har mig
forladt?
Hvem har den
kalk dig givet,
på korsets træ
dig bragt?
Hvem har dig,
som er livet,
i død og grav
nedlagt?
3
Min Jesus, du
er såret
for mine synder
så,
jeg burde have
båret
den straf, som
på dig lå;
se hid, her
står jeg arme,
fortjente
vredens ris,
min Gud, dig
dog forbarme,
din nådes glimt
mig vis!
4
Jeg takker dig
af hjerte,
af ganske sind
og sjæl,
min frelser,
for din smerte,
du ville mig
det vel.
Lad mig, o Jesu
Kriste,
ved troen holde
mig!
Når øjnene vil
briste,
da lad mig dø i
dig!
5
Når herfra jeg
skal vige,
da vig du ej
fra mig!
Og når jeg ned
skal stige
i graven, vis
mig dig!
Træd frem, så
snart mit hjerte
er stedt i
dødens nød,
forkort min
angst og smerte
for din den
hårde død!
6
Vær du mit
skjold og bue,
når jeg min
afsked tar!
Lad mig dit
ansigt skue,
som det på
korset var!
Jeg derved
sejer vinder
i troen, som
sig bør,
dig til mit
hjerte binder;
vel den, der
sådan dør!
Læsning - Es
52,13-53,12: Den lidende Herrens tjener
Solist Jesper Brun-Jensen
Tekst og musik af organist
Thomas Lennert
Pie Jesu, qui tollis peccata mundi
dona eis requiem.
Agnus Dei, qui tollis peccata mundi
dona eis
requiem - sempiternam.
Oversættelse:
Fromme Jesus,
som bar alverdens synder –
giv dem fred.
Guds Lam, som
bar alverdens synder
giv dem fred –
evindeligt
Læsning - Mark
14,26-42: Jesus i Getsemane have
Solist Jesper
Brun-Jensen og kirkens kor
Tekst og musik
af organist Thomas Lennert
KOR:
Så kom de til
Getsemane
Jesus og
disciplene
De kom til
Getsemane have
Klokken var
mange
Jesus var bange
Jesus i
Getsemane have
BASSOLO:
Jeg er døden
nær af sorg
Bliv her og
hold jer vågne.
KOR:
Og Jesus, Guds
søn,
faldt på knæ og
bad en bøn
BASSOLO:
Far, intet er
umuligt for dig
Far, vil du
frelse mig?
Det er dig der
bestemmer,
Far, alt er
muligt for dig
Far, vil du
frelse mig?
Men Far, det er
dig der bestemmer,
ikke mig.
Lad alting
blive som du vil.
Læsning - Mark
14,43-52: Tilfangetagelsen
Solist Jesper
Brun-Jensen og kirkens kor
Tekst og musik
af organist Thomas Lennert
KOR
Hvad laver mon
Judas i dette komplot?
Hvorfor er han
gået med fjenden?
Jesus er
fattet. Han ved det jo godt.
Han si’r da han
nærmer sig enden:
SOLIST
”Jeg ser at du
vandrer med mørket min ven
Det onde
formørker dit hjerte
Du føler dig
svigtet og giver mig hen
til at pines og
lide i smerte
Jeg ved hvad
der venter mig. Ved hvad der sker
Jeg går jo min
skæbne i møde.
Du tror at jeg
ikke kan give dig mer.
For dig står
jeg op fra de døde.”
KOR (og solist)
Måske ser det
ud som om mørket har magt.
At djævlen og ondskaben
vinder.
Men snart sker
det Gud og profeten har sagt.
Døden vil tabe
og livet vil sejre og håbet og livslyset skinner.
Læsning - Mark
14,53-65: Jesus for rådet
Fællessalme
186,1-6 Ingen højhed, ingen ære
Mel.: Jesus,
dine dybe vunder
Tekst: Matt
26,69-75. Lidelseshistorien. Afsnit 7. Thomas Kingo 1689
1
Ingen højhed,
ingen ære,
ingen slig
fuldkommenhed
kan der under
solen være,
at den sig
forsikret ved
mod at gøre
syndefald.
Intet embed,
intet kald
er så helligt,
at det ikke
dog kan få en
synde-prikke.
2
Store helgen
også haver
Adams kød og
klæder på,
deres høje
himmelgaver
de i lerkar
bære må.
Kom og se, hvor
Peder faldt,
da det om hans
troskab gjaldt!
Jesus da hans
løfter savner,
de fløj bort
som røg og avner.
3
Han ved ilden,
når han gyser,
véd sig vel at
gøre varm,
men Guds
kærlighed dog fryser
i hans hjerte,
bryst og barm.
Når en pige
spørger ham,
om han kendte
det Guds Lam,
han tre gange
Jesus nægter,
ja, med méned sig
forfægter.
4
Hanen galer og
forkynder
nattens gang,
men Peder ej
kender gang i
sine synder,
han er på den
brede vej,
han forbander
sig og svær',
at ham Jesus
fremmed er,
og just i hans
synd og laster
Jesus øje på
ham kaster.
5
Peder, er du da
en klippe,
som Guds kirke
bygges på?
Hvor kan du da
sådan glippe
og i storm ej
bedre stå?
Nej! Vor Jesus
klippen er,
og hans ord,
som alting bær'.
Han står fast
og aldrig rykkes,
på hans ord
Guds kirke bygges.
6
Ingen sorrig og
elende
dig, o Jesus,
hindre kan;
du dit øje hen
vil vende
på den usle,
faldne mand.
Han og mærked,
at du så
alt, hvad i
hans hjerte lå,
og hvad skyld
der i ham findes,
så dit sande
ord han mindes.
Læsning - Mark
14,66-72: Peters fornægtelse
Fællessalme -
186,7-9 Ingen højhed, ingen ære
7
Han dig nægted
trende gange
og forsvor sin
hjerte Gud.
Mine fald de er
så mange
mod hvert
Lovens ord og bud,
at de overløbe
kan
stjerners tal
og havets vand;
mund og tunge,
hjerte, øje
sig fra dig til
verden bøje.
8
Vel kan jeg i
synden rende
som en modig
hest i strid,
men at jeg mig
om kan vende,
det formår ej
al min flid.
Vend dig derfor
til mig så
med din nåde,
at jeg må
af dit
Guddoms-øje skue
kraften af din
nåde-lue!
9
Peder faldt og
blev oprettet
ved din nådes
store arm;
o min Jesus,
det har lettet
syndestenen i
min barm.
Du vil mig og
ej forsmå,
ihvor højt min
synd går på;
vær med
trøstens Ånd til stede,
lær mig kun som
han at græde!
Læsning - Mark
15,1-15: Forhøret hos Pilatus
Solist Jesper
Brun-Jensen og kirkens kor
Tekst og musik
af organist Thomas Lennert
Tekst efter Matt
27,22-24
Solist: ”Hvad
skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes Kristus?”
Kor: Han skal
korsfæstes!
Solist: ”Hvad
ondt har han da gjort?”
Kor: Han skal
korsfæstes!
Han skal
korsfæstes!
Solist: Da Pilatus
så at der ikke var noget at gøre,
tog han noget
vand
og i skarens
påsyn vaskede han sine hænder og sa’e:
”Jeg er
uskyldig i denne mands blod.
Det bli’r jeres
sag.”
Læsning - Mark
15,16-20: Tornekroningen
Solist Jesper
Brun-Jensen og kirkens kor
Tornekroningen
og Korsfæstelsen
Tekst og musik
af organist Thomas Lennert
SOLIST:
Soldaterne førte
nu Jesus ind i statholderens borg
og gav ham
purpurkappe på
og gav ham
tornekrone på
KOR:
Vi hilser dig,
du jødernes konge
SOLIST:
De spyttede på
ham
KOR:
Vi hilser dig,
du jødernes konge
SOLIST:
De gjorde nar
af ham
KOR:
Vi hilser dig,
du jødernes konge
SOLIST:
Så gav de ham
igen hans egne klæder på
og førte ham
til Golgata
hvor han skulle
korsfæstes
Det var den
tredje time, da de korsfæstede ham.
[træ mod træ]
Også her gjorde
de nar af Jesus:
KOR:
Du, som bryder
templet ned og rejser det igen
Frels dig selv
Frels dig selv
HERRER:
Andre har han
frelst,
sig selv kan
han ikke frelse.
KOR:
Frels dig selv
Frels dig selv
KOR OG SOLIST:
Kristus,
Messias, Israels konge
Stig nu ned fra
korset,
så vi kan se og
tro.
Læsning - Mark
15,21-32: Korsfæstelsen
Fællessalme –
189 Hvor er lammet, offerlammet?
Mel.: Jesus,
dine dybe vunder
Tekst: 1 Mos
22,1-18; 1 Kor 5,7; 2 Kor 5,15 N.F.S. Grundtvig 1858
1
Hvor er lammet,
offerlammet?
spurgte Isak,
syg i sind,
da slagtofret
var berammet
med ham selv på
bjergetind;
bange for sit
unge liv,
på den blanke
offerkniv
peged han og
sagde: Lammet,
hvor er det,
til død opammet?
2
Søn, for lammet
Gud vil sørge,
svared Abraham,
Guds ven;
han beklemt sig
lod adspørge,
svared dog med
håb igen.
Yndig faldt og
sagen ud,
kærligheds og
sandheds Gud
venner sine
aldrig glemmer,
deres håb han
ej beskæmmer.
3
Her er lammet,
påskelammet,
siger Jesus,
ydmyg, spag,
i min Faders
råd berammet
er den store
offerdag;
bange vel af
hjertens grund
er jeg for den
mørke stund,
men for hele
verdens brøde
den uskyldige
må bløde.
4
Ja, at én for
alle døde,
gav Guds
kærlighed dens glans,
alle jordens
roser røde
ej forslår til
Lammets krans,
hver en
stjerne, hver en sol
samles om den
nådestol,
hvor for evig
nu han troner,
Jesus Kristus,
vor forsoner.
Læsning - Mark
15,33-39: Jesu død
Solist Jesper
Brun-Jensen og kirkens kor
Tekst og musik
af organist Thomas Lennert
Solist:
Jesus døde for
menneskers skyld
Kor.
Jesus døde på
korset
Solist:
Ingen
forsødende smil og idyl
Kor:
Jesus døde på
korset
Solist:
I smerte råbte
han Faderen an
”Min Gud!
Hvorfor har du forladt mig?”
Kor:
Jesus døde på
korset
Solist:
Mørket
fortrængte alt lys i et nu
Kor:
Jesus døde på
korset
Solist:
Templets forhæng
blev revet itu
Kor:
Jesus døde på
korset
Solist:
I smerte råbte
han Faderen an
En sidste gang
inden han døde
SOLIST:
Jesus døde på
korset
Bøn og
Velsignelse
Fællessalme -
192 Hil dig, frelser og forsoner
Mel.: C.Chr.
Hoffman 1878
Tekst: Arnulf
af Louvain før 1250. N.F.S. Grundtvig 1837.
1
Hil dig,
Frelser og Forsoner!
Verden dig med
torne kroner,
du det ser, jeg
har i sinde
rosenkrans om
kors at vinde,
giv dertil mig
mod og held!
2
Hvad har dig
hos Gud bedrøvet,
og hvad elsked
du hos støvet,
at du ville alt
opgive
for at holde os
i live,
os dig at
meddele hel?
3
Kærligheden,
hjertegløden
stærkere var
her end døden;
heller giver du
end tager,
ene derfor dig
behager
korsets død i
vores sted.
4
Ak! nu føler
jeg til fulde
hjertets
hårdhed, hjertets kulde.
Hvad udsprang
af disse fjelde,
navnet værd,
til at gengælde,
Frelsermand,
din kærlighed?
5
Dog jeg tror,
af dine vunder
væld udsprang
til stort vidunder,
mægtigt til
hver sten at vælte,
til isbjerge
selv at smelte,
til at tvætte
hjertet rent.
6
Derfor beder
jeg med tårer:
Led den ind i
mine årer,
floden, som kan
klipper vælte,
floden, som kan
isbjerg smelte,
som kan
blodskyld tvætte af!
7
Du, som har dig
selv mig givet,
lad i dig mig
elske livet,
så for dig kun
hjertet banker,
så kun du i
mine tanker
er den dybe
sammenhæng!
8
Skønt jeg må
som blomsten visne,
skønt min hånd
og barm må isne,
du, jeg tror,
kan det så mage,
at jeg døden ej
skal smage,
du betalte
syndens sold.
9
Ja, jeg tror på
korsets gåde,
gør det,
Frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når
fjenden frister!
Ræk mig hånd,
når øjet brister!
Sig: vi går til
Paradis!
Postludium - Organist
Thomas Lennert
Præludium nr. 6
i g-mol fra 'Acht kleine Praeludien und Fugen' af J.S. Bach